Elektriker – Sælger Sjælland

Drømmer du om at bruge din elektrikerfaglighed i en spændende salgsrolle på Sjælland? Viktech P/S søger en dynamisk salgskonsulent til deres team i Rødovre.

Elektriker – Sælger Sjælland

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Med elektrikerbaggrund eller elektriker, der drømmer om at blive sælger.

Om virksomheden:

Viktech P/S, med hovedkontor i Århus og afdelinger i Rødovre, Aalborg og Fredericia, søger en salgskonsulent med en elektrikerbaggrund til Viktech P/S's kontor i Rødovre.

Viktech P/S er et succesfuldt bemandingsfirma, der formidler personaleløsninger inden for bygge- og anlægsbranchen samt industrien. Viktech P/S er kendt som en seriøs aktør inden for sit felt, med et indgående branchekendskab og et koncept, der sikrer hurtige og fleksible løsninger til gavn for Viktech P/S's kunder.

Til at sikre endnu mere succes i et marked i vækst, søger Viktech P/S nu yderligere en sælger.

En dagligdag med fart på:

Med reference til salgschefen og med afsæt i Viktech P/S's kontor i Rødovre, får du selvstændigt til opgave at sælge Viktech P/S's højkvalitets personaleløsninger til primært el-installationsvirksomheder samt industrivirksomheder i dit distrikt.

Du får en hverdag med højt tempo, mange bolde i luften, og du skal kunne tage hurtige beslutninger. Du har en høj grad af frihed og kan selv planlægge din arbejdsdag. Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Opsøge og vedligeholde relationer til bestående og nye kunder.
  • Håndtere en portefølje af dygtige elektrikere.
  • Planlægge, gennemføre og følge op på dine salgsbesøg.
  • Registrere kundeoplysninger i CRM-systemet.
  • Matche de rigtige medarbejdere i samarbejde med Viktech P/S's Intern salg & Rekrutteringsafdeling.
  • Udarbejde tilbud og kontrakter.

Faglige kvalifikationer:

Du har en baggrund som elektriker og har nu mod på at bruge din faglighed til at servicere og sælge til spændende kunder på Sjælland. Du bliver klædt grundigt på, så du kan varetage din nye rolle.

Er du både elektriker, og har du allerede erfaring med eksternt salg, vil det være en fordel. Men vigtigst af alt er, at du er proaktiv og har lyst til en opsøgende salgsrolle.

Du kender "tonen" og færdes hjemmevant blandt de forskellige fag, der udgør en moderne arbejdsplads i industrien eller i byggebranchen. Du er vant til at benytte IT som et naturligt arbejdsredskab, og du kan begå dig på engelsk.

Personlige kvalifikationer:

  • Resultatorienteret.
  • Vedholdende.
  • Udadvendt.
  • Relationsskabende og -vedligeholdende.
  • Flittig.
  • Selvstændig.
  • Seriøs og kvalitetsbevidst.

Viktech P/S tilbyder dig:

For det første får du her en unik chance for at blive en vigtig spiller på et godt hold, hvor der er et stærkt socialt sammenhold. Derudover får du, efter en grundig introduktion og oplæring, et godt og spændende arbejdsmiljø.

Du får endvidere mulighed for såvel personlig som faglig udvikling gennem løbende uddannelse, samt en stor mulighed for at præge dit arbejde og din indkomst i hverdagen. Viktech P/S tilbyder dig desuden bl.a. en attraktiv lønpakke bestående af fast løn + provision, pc, telefon, pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får stillet en bil til rådighed, så du kan komme tit og ofte rundt i distriktet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Jon Flintholm på 30859400.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Viktech P/S
Location Icon
Adresse Valhøjs Alle 179, 2610, Rødovre
Calendar Icon
Kontaktperson Jon Flintholm
phone Icon
Telefon 30859400
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Valhøjs Alle 179, 2610, Rødovre

Se større kort