Jeg søger kvindelig hjælper og vikarer til vagter. Jeg har en muskelsygdom og bor sammen med min mand, datter og allergivenlige hund i Rødovre nær Rødovre Centrum.
Arbejdsopgaverne vil være ledsagning til træning, indkøb, svømmehal (hvor du skal med i vandet), cykelture og frivilligt arbejde på Frederiksberg mm. Derudover er der praktisk hjælp i hjemmet samt hjælp til forflytning, når vi er ude.
Når jeg er på arbejde, er der mulighed for at sidde med egne ting. Jeg bruger ofte manuel kørestol udendørs og rollator indendørs.
Vagterne vil typisk være på 7-10 timer ad gangen og starter ved 8-tiden om morgenen og slutter ved 16-18-tiden om eftermiddagen på hverdage. De er ofte lidt kortere i weekenden. Endvidere kan der være enkelte kortere aftenvagter.
I gennemsnit skal du forvente cirka to vagter om ugen, men det er fleksibelt alt efter, hvad der passer dig, og jobbet kan deles mellem flere hjælpere/vikarer, så det skal ikke holde dig tilbage fra at søge. Derudover kan der være tale om afløsning ved ferie og sygdom.
Der kræves ingen specifikke forudsætninger, men et kørekort er nødvendigt. Det er en fordel, hvis du har erfaring, men det er ikke et krav. Du skal være mødestabil, have et godt humør, være fysisk aktiv, være glad for at cykle samt kunne være 'fluen på væggen' og underholde dig selv.
Jeg ser frem til at høre fra dig. Send venligst dit telefonnummer med i ansøgningen.